Kom og Leg lørdag 14/10

Vores nyindkøbte legetøj til børnene er heldigvis en stor succes, og det er vi meget glade for.

Det er jo helt oplagt at børnene kan lege Købmand og Restaurant her hos os i Espergærde Centret, så vi har købt en masse legetøj, som vi stiller frem til børnene hver lørdag samt første og sidste søndag hver måned kl. 10-13.

Vi sætter legekøkken og købmandsbutik frem samt små caféborde, så børnene kan købe ind og lave “mad” til sig selv eller hinanden. Det er en hyggelig aktivitet, hvor de voksne også kan være med, hvis de har lyst.

Der er gang i køkkenet og butikken fra start til slut, og der bliver lavet og serveret rigtig meget mad for bamser, søskende, forældre og bedsteforældre.

Find os på Nørre Torv, hvor vi står klar til at “kokkerere” med børnene lørdag d. 14/10 fra kl. 10.00.