Børneloppemarked 26/8

Så åbner vi for tilmeldingen til vores populære Børneloppemarked. Det bliver lørdag den 26. august, og du kan købe din stand i vores webshop.

Så længe der er ledige stande, kan du frit vælge i hvilket område af centret, din familie vil stå. Der er forskellige antal borde i de forskellige områder.

Et bord koster 100 kr. og denne gang får hver familie mulighed for at booke to borde, hvis de har ekstra mange ting med, så det bliver nemmere at gå mellem boderne.

Er I flere, der gerne vil stå sammen, så sørg for at booke i det samme område og skriv i noter, at I gerne vil stå sammen. Vi forsøger at sammenholde jeres ønsker, men kan naturligvis ikke garantere at alle ønsker kan blive opfyldt.

Der er rift om standene, så book i god tid, hvis I gerne vil stå sammen.

Når du har gennemført dit køb, vil du modtage en kvittering på e-mail, som du bedes printe og medbringe på dagen.

Vi sætter bordene op med bordnummer og bordene fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Er du i tvivl om noget, så spørg endelig!

God fornøjelse til jer alle – vi glæder os til en rigtig hyggelig dag sammen.

Hermed link til vores web-shop:

http://www.espergaerde-centret.dk/shop/