Vi har nu etableret en ny indkøbsforening, der ved hjælp af frivillige skal stå for etablering og administration af kørsels- og indkøbsordning for ældre og handicappede til Espergærde Centret.

Foreningens navn er Indkøbsforeningen E-C og du kan blive medlem af foreningen ved at kontakte formand Vibeke Nørly på 53 87 30 60 eller via mail: info@e-c.dk.

Formålet med Indkøbsforeningen E-C er at drive en indkøbsordning for ældre og handicappede selvhjulpne personer i Helsingør Kommune.

Det er en gratis ordning for brugerne, og hjælperne får 50 kr. pr. gang som tak for hjælpen. Så har de ingen udgifter ved at deltage i den sociale hygge henover en kop the/kaffe med et stykke kage til.

Vi har hver onsdag kl. 10-13 og 15-17 tiltaget Senior Kaffe & Kage til 50 kr. på Café Nissen, som er et hyggeligt forum for seniorer, hvor man kan mødes og få en snak over en kop god kaffe og lækker kage.

Vil du gerne benytte dig af ordningen?

Ring tirsdag i ulige uger mellem kl. 12-15 til 53 87 30 60.

Så bliver du onsdag mellem kl. 9-10 afhentet på din adresse og kørt til Espergærde Centret. Her venter en frivillig hjælper på dig, som derefter vil hjælpe dig med dine indkøb o.l. Der er som regel også god tid til at I kan få jer en kop the/kaffe og et stykke kage, inden turen igen går hjem kl. 13.00.

Vil du gerne være frivillig hjælper?

Vi søger flere hjælpere, så har DU lyst til engang imellem eller regelmæssigt at hjælpe nogle af vores ældre kunder et par timer kl. 10-13 onsdage i ulige uger?

“Opgaven består kort fortalt i at hjælpe med indkøbene. Det er altid vældig hyggeligt og når indkøbene er klaret, samles vi som regel til en kop kaffe og kage på Café Nissen, hvor vi har Senior Kaffe & Kage hver onsdag”, fortæller Vibeke Nørly.

Skulle du have lyst til at bidrage som hjælper, så kontakt formand og Centerchef Vibeke Nørly på 53 87 30 60 eller pr. mail: info@e-c.dk!

Vi siger dig på forhånd tusind tak for din indsats!